Vi har i mange år søgt efter en tekande af STENTØJ der kunne leve op til vores krav - den skulle være af den bedste kvalitet, et godt håndværk samt et unikt og stilrent design… nu har vi endelig fundet den takket være Solvejg.

Det var tilfældigt vi kom i kontakt med Solvejg som er keramiker på Bornholm - vi talte om tekander og vi fortalte hvad vi søgte og at det var svært at finde en god kvalitet og et pænt stilrent design… efter lidt tid siger Solvejg “jeg har den tekande i søger”!

Baggrund: MICHAEL ANDERSEN KERAMIK på Bornholm er et gammelt familiedrevet værksted som Michael Andersen åbnede i 1890 - deres keramik i dag, er meget eftertragtet blandt samlere af keramik og stentøj.

I 1960erne havde keramiker Michael Andersens sønner overtaget deres fars værksted og den ene af sønnerne Daniel Andersen begyndte et samarbejde med industriel designer Sigvard Bernadotte* - hvor de i samarbejde producerede en tekande og det var denne tekanden Solvejg talte om.

Tekande 0,8 liter i Grøn

Tekande 0,8 liter i Grøn

Solvejg begyndte at arbejdet med keramik og stentøj som 14årig hos MICHAEL ANDERSEN KERAMIK på Bornholm og i 1993 købte Solvejg så MICHAEL ANDERSEN KERAMIK som hun nu har ejet i over 25 år.

Solvejg har nu tilbudt, at producere tekanden igen specielt til os.

Tekanden er af stentøj, kommer i to størrelser, flere farver og med bambus håndtag:

  • 0,8 liter i farverne Sort, Grøn, Kombi af to grønne farver, cremehvid m. hvedeaks og valmueblå.

  • 1,5 liter i farven Sort, Kombi af to grønne farver, cremehvid m. hvedeaks og almueblå.

  • Alle tekanderne er 100% drypfri og testet af Solvejg inden vi modtager dem.

*Sigvard Bernadotte var industriel designer og bror til Dronning Ingrid - han designede bl.a. for Georg Jensen Sølv frem til 1980 og vi kender mange af hans forskellige designs fra hverdagen bl.a. Margrethe Skålen som Jakob Jensen designede på Sigvards tegnestue i 1954.

 

Tekanden findes i 4 farver: Grøn i grøn, Cremehvid m. hvedeaks, Almueblå og Sort

20190205_171158.jpg
20190205_171119.jpg
20190205_171247.jpg
SIGVARD BERNADOTTE NOV18.jpg
 

Da vi besøgte Solvejg sidste år fandt vi tilfældigt to tekander på en hylde bagerst i hendes værksted. Vi spurgte ind til dem og Solvejg fortalte, at det er også var Sigvard Bernadotte som i 1960 designede de to tekanderne, den ene var kun i produktion i et års tid og den anden blev aldrig produceret.

Dem vi fandt på hendes hylde var nogle såkaldte råforme som er en slags grundform og dem kunne man ikke bruge til, at producere tekander på - det kræver en arbejdsform som er meget besværlig, at lave.

Den kære Solvejg har nu virkelig overrasket os og lavet et eksemplar af de to tekander og de kan ses i butikken sammen med alle de andre tekander

 
Designet i 1960 af Sigvard Bernadotte og var i produktion i et par år efterfølgende - overgangen fra låg til korpus af tekanden er flad og håndtaget sider i to “øjne” som er integreret i tekanden. Halsen har desuden et lille svej.  Sigvard Bernadotte model 3.

Designet i 1960 af Sigvard Bernadotte og var i produktion i et par år efterfølgende - overgangen fra låg til korpus af tekanden er flad og håndtaget sider i to “øjne” som er integreret i tekanden. Halsen har desuden et lille svej.

Sigvard Bernadotte model 3.

 
Designet af Sigvard Bernadotte og har aldrig været i produktion - overgangen fra låg til korpus af tekanden er rund og håndtaget sidder i to “øjne” som er på tekanden. Halsen er lige, som på hans andre tekander.  Sigvard Bernadotte model 2.

Designet af Sigvard Bernadotte og har aldrig været i produktion - overgangen fra låg til korpus af tekanden er rund og håndtaget sidder i to “øjne” som er på tekanden. Halsen er lige, som på hans andre tekander.

Sigvard Bernadotte model 2.

 

Kom forbi butikken på Værnedamsvej og se de unikke håndlavede tekander.