Beskrivelse af de forskellige grad betegnelser
Drikker du sort te? så har du med sikkerhed stødt på betegnelserne OP, BOP1, SFTGFOP 1, TGFOP... måske du i den forbindelse har undret dig over hvad alle disse bogstaver og tal betyder og hvilken betydning de har for din te.
Vi oplever desværre, at selv tehandlere ikke har styr på betegnelserne og hvad disse egentlig betyder. Det har ofte gjort kunderne endnu mere forvirret, hvilket vi godt kan forstå, så derfor kommer vi nu med den korrekte forklaring.
———————————————————-
Vigtigt: Det er vigtigt for os, at nævne at klasseficeringerne og smag er to vidt forskellige ting , når vi nævner kvalitet så er det bladenes kvalitet…. det siger intet om smagen.
Smag er meget individuel og derfor er der for os ikke noget der hedder at en god kvalitet giver en bedre smag, for hvad er god smag? Bare fordi en te har mange “bogstaver” betyder det ikke, at den er bedre end en te med få bogstaver.
Vi er mange sort tedrikkere der elsker en kraftig te med mælk, her vil en te med mange bogstaver nok ikke være det rigtige valg - så derfor SMAG er individuel og god smag bestemmer man heldigvis selv hvad er !
———————————————————-
I bund og grund er bogstav- & tal betegnelserne en metode til at klassificere de forskellige typer teblade efter deres kvalitet. Denne klassificering har mere at gøre med bladenes fysiske tilstand, som kan være hele, knækkede eller knuste, end med kvaliteten af smagen, selvom de to (kvalitet & smag) ikke er uden forbindelse.
Som du vil kunne læse, er det, ud over at tage hensyn til kvaliteten, også meget vigtigt at tage hensyn til sæsonen (hvornår er tebladene plukket) man bruger kun betegnelserne på sort te og det er primær teer fra Indien & Sri Lanka man giver disse bogstavs begegnelser.
Klasseficerings systemet (hele teblade):
For hele teblade er klassificeringen som følger:
F.O.P. graderne (Flowery Orange Pekoe) betegner fin plukning, består af topskud + 2 blade med, i rækkefølge efter stigende kvalitet.
O.P. (Orange Pekoe), som betegner fin plukning, men som finder sted senere, når knoppen er udfoldet består af de 2 øverste blade.
P. (Pekoe) betegner en te uden knopper.
Souchong betegner en te, der består af de ældste blade og derfor har den laveste kvalitet.
GFOP (Golden Flowery Orange Pekoe): fin plukning med masser af gyldne knopper.
TGFOP (Tippy Golden Flowery Orange Pekoe): fin plukning, der kun indeholder gyldne knopper.
TGFOP 1 (Tippy Golden Flowery Orange Pekoe One) : TGFOP af en overlegen kvalitet.
FTGFOP (Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe) : TGFOP af meget høj kvalitet.
FTGFOP1 (Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe One): af en endnu højere kvalitet end FTGFOP.
SFTGFOP (Special Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe): FTGFOP af en exceptionel kvalitet.
SFTGFOP 1 (Special Finest Tippy Golden Flowery Orange Pekoe One): og endnu højere kvalitet end SFTGFOP.
Baggrundshistorien:
Begyndelsen på det klassifikationssystem for sort fra Indien (Darjeeling, Assam & Dooars) og Sri Lanka er i dag det mest omfattende og præcise på markedet. Det udsprang af et ønske om at have et benchmark (sammenligningssystem) til at bedømme bladenes tilstand for at lette tehandlen med Vesten.
Denne klassificering begyndte med hollænderne, da de begyndte at producere te på øen Java og klassificerede kvaliteten af høsten ved hjælp af termer, der var afledt af navnene på traditionelle kinesiske teer. Hollænderne stolede ikke på den etableret viden (fordi de faktisk ikke havde nogen), de hældte mere til tebladenes udseende sammenlignet med udseende på kinesisk te.
Da de første teer ankom til Amsterdam fra Java i 1835 på fregatten Algiers, brugte hollænderne de kinesiske termer Pekoe, der stammer fra det kantonesiske ord "Pak-ho" (der betyder "dun" eller "hår" som man finder på topskud) og Souchong (der betyder de nederste blade) navne de tildelte kvaliteten.
Betegnelsen Orange Pekoe henviste til en "Kongelig" kvalitet, det henviser til navnet på det hollandske Orange Nassau-dynasti - en slags cadeau, der fortæller at det er en kongelig værdig.
Senere, i 1840, blev det hollandske sorteringssystem adopteret af englænderne i Assam, Indien, og derefter i Darjeeling fra 1871, i den meget detaljerede udgave som er beskrevet herunder.
Klasseficerings systemet (knækket/broken teblade):
For knækkede teblade (Broken Tea) er klassificeringen som følger.
BOP (Broken Orange Pekoe): fin plukning, men med knækkede blade.
BOP 1 (Broken Orange Pekoe One): BOP af høj kvalitet, men med knækkede blade.
FBOP (Flowery BOP): endnu finere plukket, men med knækkede blade.
GBOP (Golden BOP): indeholder masser af gyldne knopper, med knækkede blade.
GFBOP (Golden Flowery BOP): endnu finere plukket med masser af gyldne knopper, knækkede blade.
TGBOP (Tippy Golden BOP): består udelukkende af gyldne knopper, men knækkede blade.
Klasseficeringens indflydelse på teens smag
Hele blade giver generelt en mere aromatisk og kompleks te, mens de knækkede (broken) blade giver en enklere, mørkere og mere fyldig te. I sidstnævnte tilfælde bør bryggetiden være kortere for ikke at producere en for stærk te.
Jo højere kvalitet, uanset om der er tale om te med hele blade eller te med knækkede blade, jo mere kompleks og fin bliver brygningen, fordi den indeholder flere knopper.
Men ud over graden er det i Indien først og fremmest sæsonen, hvor høsten finder sted, der har indflydelse på teens smag.
Mellem forårets First Flush (FF), sommerens Second Flush (SF) og efterårets Third Flush (TF) - høstsæsoner, der er kendetegnet ved de bogstaver, der følger efter teens kvalitet (fx: SFTGFOP1 FF ) - er forskellene i smagsprofil meget mærkbare.
En First Flush har ry for at være let, friskere og mere livlig, en Second Flush mere frugtagtig, ofte med karakteristiske noter af muskatdruer, mens en Third Flush overbeviser os med sin fyldige smag og sin modenhed med smukke træ- og frugtagtige noter.
Det er derfor lige så vigtigt at tage hensyn til årstiden, som det er at tage hensyn til tens kvalitet for virkelig at kunne nyde de sorte teers fulde mangfoldighed.